• Ølkongen i Skælskør får Torben Østergaard-Nielsen til at ligne en kordreng

    来源: BDK Finans / 11 2月 2024 04:40:55   America/New_York

    Midt i den aktuelle ophedede stemning om skandalen i virksomheden Nordic Waste skal det nok virke provokerende at stille spørgsmålet, hvorvidt det er milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra bunkergiganten USTC eller Harboes mangeårige direktør og nuværende bestyrelsesformand, Bernd Grise, som skal løbe med titlen som kordreng i en indbyrdes konkurrence mellem to markante erhvervsfolk med dårlige historier. Det kunne se ud, som om Torben Østergaard-Nielsen har tabt på forhånd. En kedelig dom i byretten i 2021 for uagtsomt at have brudt EUs sanktioner mod Rusland under krigen i Syrien og så senest de hårde beskyldninger om Torben Østergaard-Nielsens moralske svigt i Nordic Waste-skandalen skaber et dårligt udgangspunkt for Danmarks sjetterigeste mand og manden bag Danmarks sjettestørste virksomhed målt på omsætning. Det er en nyttig intellektuel eksercits at holde Bernd Griese op mod Torben Østergaard-Nielsen. Vi taler i disse uger meget om Bernd Griese og bryggeriet Harboe, fordi Berlingske i sin nye podcast »Ølkongen« fortæller hele historien om Harboes Bryggeri og sætter lys på de seneste års mange kritiske historier om det gamle familieejede bryggeri i Skælskør. De fleste har allerede et tæt forhold til sagen om Nordic Waste, fordi den handler om balancen mellem moralsk og juridisk ansvar. Prærogativ at have den forkerte ledelse og strategi Det er, som i tilfældet Harboes Bryggeri, ikke forbudt at drive en virksomhed elendigt og uprofessionelt. Som Børsens nyhedschef Jesper Kongskov siger i »Ølkongen«, har Harboes Bryggeri stået i stampe i mange år. Det er en virksomheds prærogativ at have den forkerte topchef, den forkerte ledelse, den forkerte bestyrelse og den helt forkerte strategi. Det er der gode eksempler på, nemlig Roskilde Bank under finanskrisen, for det var dårlig ledelse, som gjorde, at banken var udsat, da krisen ramte. Den amerikanske videoudlejningskæde Blockbuster fik i 2000 tilbudt at købe Netflix for 50 millioner dollar. Resten er historie, som man siger. Kernen er ikke, om Harboe er dårligt drevet. Kernen er ikke, om familien spiller en stor og magtfuld rolle i virksomheden. Både Harboes Bryggeri og Østergaard-Nielsens forretningsimperium er kontrolleret af familien. Danmark har en lang og stærk tradition for familieeje, hvor ejerfamilien i generationer spiller en stor rolle i virksomheden. Det er banalt at pege på LEGO, Mærsk, Grundfos, Danfoss og såmænd USTC herhjemme. Problemet handler i sin kerne om respekten for spilleregler. Hvis alle danske børsnoterede virksomheder havde opført sig som familien bag Harboes Bryggeri, herunder ikke mindst, hvordan Bernd Griese har opført sig siden børsnoteringen i 1989, ville man sammenligne den danske børskultur med mindre civiliserede stater, og man ville med rette diskutere forslag om en drakonisk regulering af børsmarkedet med ledsagende strammere krav om langt strengere straffe for at overtræde børsreglerne og selskabslovgivningen. Harboe synes i årevis at have lukreret på, at langt de fleste danske børsnoterede virksomheder faktisk opfører sig som kordrenge, så der derfor ikke særlig ofte gribes ind fra Erhvervsstyrelsens og myndighedernes side, når noget er på alvorlig kant med reglerne. Eksperter kalder det ulovligt I podcasten og i Berlingskes journalistik er det dokumenteret, at Bernd Griese har skrevet under på aftaler mellem Harboe og sine private selskaber som både lejer og udlejer. Det er ulovligt, fastslår Louise Damkjær Christensen, som er ekspert i selskabsskat på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. I podcastens kapitel 2 er det dokumenteret, at Harboe har købt for 350 millioner i Bernd Grieses personlige selskaber. Berlingske har senest dokumenteret, at Harboes Bryggeri købte maskiner for ti millioner kroner i Bernd Grieses personlige og kriseramte selskab Danfrugt Skælskør A/S i 2016. Det er opsigtsvækkende, at en af erhvervslivets mest respekterede grå eminencer, Lars Rasmussen med formandsposter i Coloplast og Lundbeck, bruger tid på at kritisere Harboe med 1,6 milliarder i omsætning, men det gør han. »Det er helt usædvanligt, at den her slags handler med den øverste direktør finder sted i et større, børsnoteret selskab,« siger Lars Rasmussen, som også står i spidsen for »Komitéen for god Selskabsledelse«, der udstikker retningslinjer for landets børsnoterede virksomheder. Lars Rasmussen sætter spørgsmålstegn ved, om »handlerne er sket i Harboes interesse. Eller om det har handlet om én enkelt aktionærs ve og vel«. I Harboe gøres der brug af A- og B-aktier, hvor A-aktierne har en meget større magt på generalforsamlingen. Harboe-familien ejer således 16,8 procent af aktierne, men har 55,9 procent af stemmerne på generalforsamlingen. Når systemet med A- og B-aktier fører til problematiske interne handler mellem familien og virksomheden, til subjektive sponsorater, mærkelige hushandler på vegne af familien samt til eksempler på nepotisme ved besættelsen af job i virksomheden og et elendigt gennemført generationsskifte, så udstiller det problemerne med to aktieklasser og manglende respekt for ordentlighed i Harboes Bryggeri. Det var en helt uhørt farce og på en måde også en slags personlig tragedie, da Bernd Griese efter et tilsyneladende planlagt generationsskifte fyrede sin egen datter Karina Harboe Laursen som administrerende direktør efter tre måneder og ti dage på posten. Herefter røg svigersønnen Søren Malling ind som topchef. Så er der ikke orden i penalhuset. Ingen respekt for mindretalsaktionærer Der er hos Harboe slet ikke den tilstrækkelige respekt for mindretalsaktionærer – Nordea er den største – som man må forvente, når man som investor betror sine penge til et selskab. Mødt med kritikken fejer bestyrelsesformand Bernd Griese mod bedre vidende kritikerne væk. Der er i kapitalismen ikke noget finere end at være børsnoteret, fordi det er en offentlig børs, hvor man åbner sig for gennemsigtighed og kontrol fra omverdenen til gengæld for at kunne hente kapital hos risikovillige investorer. Børsmarkedet bidrager til den ordentlighed, som er en forudsætning for tillid til virksomhederne og erhvervslivet fra samfundet og investorerne. I den verden er Harboe en gøgeunge. Man må erkende, at Torben Østergaard-Nielsen så til gengæld har en evne til at støje overordentlig meget, når møgsagerne rammer. Ellers ser det ud til, at han, så meget som en forretningsmand nu kan, prøver at være en kordreng resten af tiden. USTC er ikke børsnoteret, men er en privatejet virksomhed, som slet ikke skal leve op til børsreglerne, fordi virksomheden ikke henter kapital på det åbne marked. Østergaard-Nielsen-familien kan kun skade sig selv og deres virksomhed, hvis de dummer sig, og ikke andre, som i god tro har investeret i virksomheden. I årtier har Bernd Griese ikke kunnet se forskel på sin egen og Harboes økonomi, men har skaltet og valtet, uden nogen for alvor har grebet ind. Sådan opfører kordrenge sig ikke. Den slags skal stoppes, og man kan spørge, om Harboe har nogen som helst berettigelse som børsnoteret virksomhed, før der er ryddet op. Jeg ved godt, hvem af de to herrer, Torben Østergaard-Nielsen og Bernd Griese, jeg helst ville betro mine penge. Du kan jo stille dig selv det samme spørgsmål. Så er man en slags kordreng. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/oelkongen-i-skaelskoer-faar-torben-oestergaard-nielsen-til-at-ligne-en
分享